Skrevet af Lise

Kimo bor trygt og godt med sine forældre på 7. etage i Urban Vertikali. Urban Vertikali er en verden, hvor indbyggerne er blevet tvunget til at bygge i højden efter en naturkatastrofe. De fattigste bor under frygtelige forhold nederst og de rigeste bor privilegeret på de øverste etager.
Årets højdepunkt for indbyggerne (specielt på de øverste niveauer) er et realityshow, Rangstien. Her melder deltagerne sig frivilligt til et spil på liv og død, der foregår på alle niveauer i Urban Vertikali. Der er kun én vinder i spillet og hovedpræmien er et liv i rigdom på øverste niveau, derfor kommer det lidt som en overraskelse at Kimo er en af deltagerne. Hun har alt at miste og intet at vinde. Men der er større kræfter på spil og Kimo er kun en brik i spillet. Og det kan koste hende livet……
Whau er man allerede grebet af historien eller hva’….? Jeg blev i hvert fald grebet ind fra første side.
Lise Bidstrup skriver flydende og let. Historien glider derudaf og er vildt spændende. Har du læst Hungergames, Divergent (af Veronica Roth) og lignende bøger skulle du også prøve denne roman.