tirsdag den 26. juni 2012

Nøglens Vogtere

Skrevet af Lise
Er du så heldig så du skal en lille tur til Spanien i din sommerferie, skulle du overveje at pakke Lene Dybdahls nye bog: Nøglens vogtere i din kuffert.
Med Laura og David kan du nemlig komme på en hæsblæsende tur til både nutidens Spanien og Alhambra i 1400-tallet. Laura og David er nemlig efterkommere af Den gyldne nøgles broderskab, de får bare først besked om dette, da deres forældre bliver bortført til en parallel verden. Nu må David og Laura finde den gyldne nøgle for at befri forældrene. De bliver forfulgt af en morderisk sekt, der ikke skyr nogen midler til at få fat i tvillingerne og den gyldne nøgle. Det er en spændende fortælling og det er tydeligt at forfatteren ved en masse om Spaniens historie og kultur. Sproget glider let og er ikke svært. Bogen har mindelser om Da Vinci-mysteriet, der er en del gåder der skal løses.
2. bog om Nøglens vogtere, der kommer til hedde Visigotens hjelm
udkommer til oktober.
Se traileren til bogen her: Så tag med en tur til Spanien og besøg Alhambra, Barcelona, Madrid og . . .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar