Skrevet af Lise

Stor var da også min overraskelse da jeg læste bagpå bogen og fandt ud af, at den udover at fortælle om 3 drenge og deres liv i et bjerg af affald, også rummer en krimi og et mysterium.
Hver dag lever håbet hos drengene i affaldsbjerget, at netop de vil have en heldig dag. Finde noget der kan få dem ud af affaldet og gøre de kan leve et normalt liv med deres familie.
Det håber Raphael selvfølgelig også, og en dag sker miraklet faktisk også for ham. Han finder en pung med penge og en kode til et mysterium. Han er bare ikke klar over at der er kræfter, store kræfter i landet der også er interesserede i pungen og koden. Snart må han have hjælp fra hans 2 venner Gardo og Rotte for at opklare mysteriet, der bla. indbefatter en straffefange, en myrdet mand, en præst, en masse penge og et tomt køleskab.
Jeg var grebet af historien. Både miljø-skildringen fra affaldsbjerget og af selve krimiplottet. De 3 drenges skæbne rørte mig og historien var virkelig godt skrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar