tirsdag den 29. januar 2013

Butterball: Historien om et overfald

Skrevet af Lise
Vil du have syndsforladelse, så skal du da bare skrive en ungdomsbog om dit kriminelle ungdomsliv. Specielt hvis du er en succesfuld rapper.
Det var nok mine fordomme, da jeg greb bogen Butterball: Historien om et overfald skrevet af 50 Cent.
Mange af mine fordomme blev til fulde bekræftet: er man fattig, sort og overvægtig så har man let til vold. Hvis dine forældre er skilt og din mor tilligemed springer ud som lesbisk, så griber du helt automatisk til vold og skambanker en kammerat. Og ja man kan få syndsforladelse ved at skrive ungdomsbøger, for rapperen 50 cent (bogen er delvist selvoplevet), blev sgu helt menneskelig og sympatisk i mine øjne under læsningen.
Bogen handler om Butterball. Han har det ikke nemt og bogen fortæller med tilbageblik hvad der gik galt og hans bevæggrunde for at tæske en ellers god kammerat. Han fortæller om gruppepres, om at blive misforstået og om tilhørsforhold.
Bogen ender måske lige lovligt amerikansk = rosenrødt, men hul i det, nogen gange har man brug for at se lyst og optimistisk på livet. Butterball lærte i hvert fald, at VOLD ALDRIG ER SVARET og det kan jeg kun være enig i!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar