fredag den 8. februar 2013

Nyheder i 2013

Skrevet af Lise 
En gang om året får man som bibliotekar den mulighed at komme på inspirationsdag med forlag og forfattere.
I år var jeg så heldig at besøge Gentofte bibliotek og høre nyt fra bogbranchen. Der er mange spændende nye bøger på vej.

Suzanne Collins (Hungergames) kommer med en ny serie om en dreng Gregor, der rejser til underverdenen. Der kommer 5 bind i serien.

Veronica Roth kommer med bind 2 i serien Divergent. 3 del kommer forhåbentlig lige før jul. Så vidt jeg kunne forstå sidder Veronica lige nu og skriver på 3. del. Der vil også komme en film i 2014.

Af danske forfattere kan jeg nævne, at Lene Kaaberbøl arbejder på 5. del af Vildheks, den vil udkomme til efteråret. Der kommer i alt 6 bind i serien.

Kim Langer skriver som en gal på 4. del af Skaterland, og denne gang vil der optræde en sej skaterpige!

Nicole Boyle Rødtnes kommer med en ny serie. Elverskud handler om 15-årige trillinger, der nok kan et eller andet overnaturligt.

Årets indtil nu måske bedste nyhed er at der kommer et nyt bind i serien Kloden under vand af Ida-Marie Rendtorff. (Se Gittes anmeldelse af 1. del her: http://bogbixen.blogspot.dk/search/label/global%20opvarmning).


Der er også en debutant, som jeg er meget spændt på: Conrad Fields. Hans bog hedder MinusMand. Se youtubevideo her: http://www.youtube.com/watch?v=7tqkCnflnnQ


Paladin af Mark Frost er en ny roman der bygger på World of warcraft-universet, spændende….




Den sidste bog jeg vil næve er G. Willow Wilsons Alif. Handler om en Hacker der hjælper folk til at have en fri stemme på nettet i en totalitær stat.

Uh det bliver et spændende læseår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar