skrevet af Gitte
Kamille er 17 år og har lige overstået 1. g. Hun skal med bedsteveninden og bedstevennen på Roskilde Festival og sommeren tegner til at blive fantastisk. Men intet bliver, som Kamilla har drømt om. Veninden forelsker sig, bedstevennen, som Kamilla er hemmeligt forelsket i, gengælder ikke hendes følelser, og selv må hun afvise bedstevennens vens følelser for hende..
I løbet af sommeren bliver Kamille lidt klogere på sig selv, ikke mindst på grund af ”den anden Kamille”, en mere moden og fandenivoldsk version af Kamille, der både stiller spørgsmål og finder svar.
Jeg læste bogen uden ophold og var godt underholdt af den velskrevne historie, der virker troværdig og levende.
På Lotte Malene Rubys hjemmeside kan du læse en lille teaser til bogen, hér er det bedstevennen Frederik, der fortæller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar