mandag den 3. september 2012

Sille elsker Lukas - måske (Kys og kanel 1)

Skrevet af Lise
Læsepilen er rettet mod pigebøgerne hos mig i øjeblikket. Først Knus-klubben og nu har jeg så læst Sille elsker Lukas – måske af Astrid Heise-Fjeldgren.
S illes far siger på et tidspunkt i bogen: Hun har jo fået en kæreste, er det så ikke meningen at man skal være glad.  Og jo Sille er glad, men hun er mest ked af det. Hun har jo ligesom stjålet Lukas fra sin bedste veninde Ginny. Ginny sagde først, at hun var forelsket i Lukas og så har hun ligesom førsteret. Lukas er dog mest interesseret i Sille og snart er Sille og Ginny uvenner.
Hold op hvor var jeg underholdt af denne klassiske venindehistorie, hold op hvor jeg led med Sille og Ginny. Flere steder måtte jeg også fnise lidt, Sille kommer ud for flere ufrivilligt morsomme episoder. Kan på det kraftigste anbefale Kys og kanel-serien. Næste bog i serien hedder Kys med kaos og den skal jeg også bare læse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar