Skrevet af Lise

Doria er 15 år gammel, hun bor i en forstad til Paris, faktisk mere en ghetto….. Dorias far er rejst til Marokko med sin nye (unge) kone og har efterladt Doria og hendes mor uden midler til at klare hverdagen. Doria er havnet i et tomrum, hun har ingen veninder, ingen selvtillid og de mennesker der omgiver hende (socialrådgiveren, psykologen m.fl) har hun ingen tillid til. Hvordan kommer man videre når livet spiller én et puds? Det kunne jo være et kys fra en kikset fyr, det kunne være at ens mor begynder at blomstre op, det kunne være at man begyndte på en uddannelse der faktisk sagde én noget.
Dorias historie foregår i Frankrig, men den kunne ligeså godt foregå i Danmark. Forfatteren Faïza Guène skrev romanen da hun var 19 år gammel og den er solgt til udgivelse i 26 lande.
Jeg var mere end godt underholdt og Dorias dagbog gjorde mig også klog på livet. Doria er nemlig en god iagttager og menneskekender.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar