skrevet af Gitte
Et kummerligt liv som dykkerbarn på en flydende ø, er den 14 årige Laras livsvilkår i dette første bind af serien Kloden under vand. Jorden er oversvømmet grundet den globale opvarmning, og kun bjerge og højhuse stikker op af vandet som øer. I de højtliggende landområder hersker det brutale bjergfolk. Overlevende fra de lavereliggende områder må enten bo på toppen af højhuse eller på flydende platforme.
Lara og de andre børn og unge på platformen lever et grimt og hårdt liv, hvor de dykker efter værdifulde ting i de oversvømmede byer, som den hensynsløse og usympatiske dykkerboss, Tudsen, kan sælge på markedet i en nærliggende bjergby.
På et af de sædvanlige dykkertogter støder Lara og drengen Jarii på en druknet soldat og snupper hans skuldertaske. I tasken ligger en notesbog i et etui, som Tudsen uinteresseret smider fra sig. Lara tager bogen til sig og det viser sig, at bogen indeholder oplysninger, der måske kan ændre hendes liv. Det er en grum og uhyre spændende historie, der fænger fra start til slut.
Jeg glæder mig til at læse de næste bind i serien!
Jeg glæder mig til at læse de næste bind i serien!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar