Elisa er rapper i bandet The Move.
Elisa er ikke i tvivl om sit eget talent og gør hvad der passer hende både på scenen og udenfor. Talentet er der, måske knap så stort som Elisa gør det til, men et eskalerende indtag af stoffer gør at hun bliver mere og mere frygtelig at være sammen med. Hun kører sit eget løb, skaber sig på scenen (hun mener selv det er den helt store udladning af talent) så man krummer tæer på hendes og ikke mindst på bandets vegne. Forældrene har hun ingen kontakt med, og det ender som det kun kan: Hun bliver smidt ud af bandet, og derefter smidt ud af sin lejlighed pga manglende betaling af husleje.
Snart er der heller ikke flere piller tilbage og pusheren lukker for kassen da hun nu skylder for meget. Det kan vel næppe blive værre end det her – uden job, uden lejlighed og uden venner.
Jo det kan det! Man kan blive rodet ind i en narko sag…..
Elisa er rent ud sagt sk... irriterende. Egoistisk og øretæveindbydende.
Kirsten og Morten Ahlburg (mor og søn) forstår at skrue en historie godt sammen og fortælle så man føler man er med på sidelinjen af Elisa´s nedtur. Og blive skiftevis drøn irriteret på hende og samtidg føle med hende.
Jeg måtte også læse videre for at vide hvordan pokker dette her skulle ende. Kan man komme så langt ned i skidtet og så komme op igen?
Hjemløs er første bog i en ny serie letlæste bøger: Turbo fra Turbine.
Ann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar