tirsdag den 21. maj 2013

Som ingen andre har set mig

Aurora på 14 år, har det godt. Hun har det godt med sin familie, elsker sin lillesøster, er glad for sin veninde, morens nye mand er ok, Fester er hun ikke rigtig til men nyder en lørdags aften hjemme sammen med mor og Esben. Hun er drønhamrende god til håndbold. Så alt er godt.
Måske mangler hun en ting, hun har aldrig været forelsket.
Indtil Simon pludselig begynder at vise hende interesse så bliver hun smask forelsket.
Der er bare et problem – Simon er Auroras håndboldtræner, 38 år og far til Dorthe på holdet.
Det må gå galt – og gør det.
Linn T. Sunne har skrevet en fantastisk ungdomsbog. Det undrer mig ikke, at hun har fået Brageprisen for bedste ungdomsbog i 2012 i Norge.
Den er letlæst, sproget flydende, historien er spændende og det der gør den anderledes og vedkommende er at det hele ikke bare er beskrevet sort og hvidt .

Endnu en bog fra Rosinantes serie Zoom On, ungdomsbøger med masser af indhold uden at fylde 400 sider.

Ann

Ingen kommentarer:

Send en kommentar